En helt speciel prisuddeling

Awards

En tradition gennem 10 år 

ErhvervsAward Slagelse så dagens lys for 10 år siden. Dengang blev en række erhvervsfolk og Slagelse Kommune enige om, at der manglede én aften til en samlet fejring af erhvervslivet. En traditionsrig, festlig aften hvor priser kunne uddeles samlet og gode historier blive delt. 

2015 blev året for den første prisuddelingsfest. Aftenen fandt sted på Borreby med mere end 150 gæster. Et flot arrangement, der beviste, at tilslutningen til fejring af erhvervslivet allerede dengang var stor. Også i 2016 blev ErhvervsAward afholdt på Borreby – nu med 200 gæster. ErhvervsAward havde hurtigt vokseværk.

I 2017 dannede Comwell Korsør rammerne, derefter Gardehusarregimentet og de seneste år har ZBC lagt faciliteter til – ligesom deres studerende har stået for mad og servering på aftenen. 

I dag er ErhvervsAward Slagelse en formidabel aften med 7 prisuddelinger, mere end 400 gæster, professionel underholdning, gallamiddag, vine og fantastisk stemning! 

Drevet af erhvervslivet - i fællesskab!

I 2024 blev der varslet, at den 9. fejring af ErhvervsAward Slagelse stod over for store ændringer.

Med den melding gik det private erhvervsliv sammen om at bære aftenen videre i et det traditionelle, velkendte gallaformat, og Slagelse Kommune gik i samme bevægelse ud som tovholder. 

I 2024 blev ErhvervsAward, med en ny styregruppe bag, på rekord tid stablet på benene, godt hjulpet på vej af et samlet erhvervsliv og lokalt fællesskab! Med stor succes blev ErhvervsAward afholdt for 9. gang med rekord mange gæster; nemlig 415!  

I dag drives ErhvervsAward Slagelse af en forening, der består af Slagelse Erhvervsråd, private erhvervsdrivende, uddannelsesinstitutioner og netværksorganisationen JCI Slagelse.

Se bestyrelsen bag her.

Foreningen er stærkt støttet af en lang række sponsorer, der bidrager afgørende til, at ErhvervsAward år efter år kan være en festlig, inspirerende gallaaften fra erhvervslivet til erhvervslivet! 

Tak til alle jer, der er med til at sikre ErhvervsAward Slagelse.